Af Frode B. Nielsen

Jeg valgte kort påske. Normalt er jeg loren overfor dobbeltrunder, men muligheden for at låne en lejlighed i gåafstand fra spillestedet gjorde det tåleligt, så fritiden kan udnyttes optimalt. Med kun to overnatninger går der heller ikke lejrkuller i den.

Mine forberedelser bestod mest i at følge Kandidatturneringen fra Berlin og så at spille lyn på nettet. Hele foråret har jeg været meget selektiv og fravalgt en del turneringer jeg ”plejer” at spille.

Formatet er to runder skærtorsdag, en runde langfredag og to runder lørdag. Selvom tiderne er lagt så det ikke koliderer med DM i lynskak, valgte jeg at koncentrere mig 100% om de lange partier. Selvom jeg er ferm til lynskak, er jeg ikke 17 længere 😊

Jeg ankom til Svendborg en times tid før første runde og havde lige tid til at pakke ud.

Arrangørerne havde valgt at opdele os i tre grupper. Som seedet 13 ud af øverste gruppes 20 deltagere, fik jeg en af de tre spillere med over 2100 ELO i første runde. Jeg havde ikke forberedt mig på specifikke modstandere og forventede ikke at have overskud og tid til det under DM. Om min modstander vidste jeg intet udover at han vist nok engang havde været talentfuld. Jeg valgte at stole på mine åbninger og primært få spillet ført hen på noget jeg er god til. …

Partiet blev noget rod, men jeg følte ikke at jeg reelt havde været i tabsfare undervejs, at computeren foreslår fantasifulde træk som ingen af hos ser, tillægger jeg ikke betydning.

I betragtning af at jeg havde været oppe 5:30, blev pausen inden næste runde vel kort. Jeg nåede kun et indkøb i Fakta hvis beliggenhed og åbningstider var en vigtig del af turneringens forberedelser.

Jeg var derfor godt tilfreds med min modstanders valg af åbning, ben-oni sorgens søn. Hvid spiller åbningen lidt slapt og jeg får let spil. Jeg tager ingen chancer, selvom jeg har et par stykker undervejs. Til gengæld bevarer jeg min fordel ind i tårnslutspillet. Jeg kunne have spillet det smartere, men vigtigst er at vi stort set hele partiet kun spiller om to resultater.

Vi blev sidst færdige. Med min spillestil er jeg glad for at være i god fysisk form.

Aftenen blev brugt på afslapning. Ingen forberedelse. Ukendt modstander. Jeg nåede min daglige løbetur og ½ times kognitive træning.

Jeg sammenblander varianterne og får en rodet stilling med modsatte rokader. Sort får stablet et farligt angreb op, men undervurderer mine modchancer.

Aftenen bliver brugt i selskab med gamle klubkammerater fra Frederiksberg på en lokal restaurant, Børsen. Samme sted som jeg spiste aftenen før. Bjørn Olsen og jeg joker lidt med at jeg netop ikke fører gruppen. Sidst han og jeg var i samme turnering, førte han med maksimum og jeg ”kom til” at citere en politisk kommentator med flosklen, kaninen først op af hullet, bliver først skudt. Det er vist fra dengang Fogh ikke var kandidat som Nato-generalsekretær. Jeg var derfor fuld af optimisme, da runden blev offentliggjort og jeg skulle have hvid mod Hasan Yildiz fra Taastrup. Dels slap jeg for de to topseedede og det unge talent som også lå med fremme og dels kunne jeg jo med rette opfatte Hasan som kaninen, da han var den eneste med 3/3. Vi har aldrig spillet seriøse partier, men kender selvfølgelig hinanden fra skakmiljøet. Sidst vi spillede lyn vandt jeg på at han spillede 12. Sc4-e2?! Det er den eneste gang jeg har vundet på et ulovligt træk, som ikke inkluderer en konge.

Jeg prioriterede at stå tidligt op og nå en morgenløbetur inden partiet.

Efter 9. træk handler resten af partiet reelt om at jeg prøver at spille mod hans dårlige løber. Han skaber lidt rod med modsatte rokader. Jeg får neutraliseret hans angreb og han sætter en bonde i slag i træk 29. Jeg er fokuseret på at bytte brikker og misser en simpel gevinst nogle træk senere. I stedet får vi byttet for meget og jeg skal vinde partiet igen. Vi ender i en stilling med kun syv brikker som er teknisk remis, men jeg beslutter mig for at spille partiet helt ud. De sidste mange træk er han nede på 2-3 minutter og omkring træk 80 bukker han under

Igen er vi sidst færdige og jeg når kun at pakke og spise frokost i pausen.

I sidste runde møder jeg andenseedede Niels Kristian Ø. Kragh. Vi har kendt hinanden siden jeg en kort overgang var juniorleder i Lyngby-Virum og har spillet mod hinanden en del gange. Objektivt er han en bedre spiller, men han havde spillet en langt dårligere turnering og været i tabsfare i flere partier. Jeg var glad for at have sort da jeg slap for at vælge åbningen. Det er altid lidt specielt mellem to som kender hinanden godt. Han er ikke specielt teoristærk, men spiller mange forskellige åbninger. Fx en lettisk gambit i anden runde!

Jeg vælger russisk og han spiller Kramniks 5. Sc3. Da jeg spillede russisk i 1990’erne, var det de taktiske varianter med 5. d4 som var på mode, men af en eller anden grund spiller ALLE nu som Kramnik. Eller rettere alle andre forsøger.

Jeg fører turneringen udelt og tilbyder remis da jeg har udlignet. Det er yderst sjældent at jeg tilbyder remis og jeg er tilhænger af at afskaffe remistilbuddet, man spiller jo ikke remis i Matador eller Æsel bare fordi man tror det ender uafgjort. Hvid afslår og laver en grov fejl. Jeg tror han har snydt mig, men i stedet laver han endnu en fejl, som jeg dog ikke straffer og han bytter dronninger og tilbyder remis. Jeg tager imod og vi kan kun vente. Topseedede Thomas Stausholm Jepsen vinder og efter sit tab mod unge Sander Stage-Steffensen i første runde laver han fire pinde og ender med at dele førstepladsen. Sander og Hasan spiller remis og deler tredjepladsen med Niels Kristian.

Slutfacit er remis mod to spillere med over 2100 Elo og gevinst over tre bløde mesterspillere giver en førsteplads i DM. Desværre er retten til at spille i kandidatklassen afskaffet. Det kunne ellers være sjovt at prøve.