Hvem er vi?

Allerød Skakklub er et godt sted at spille, uanset alder og spillestyrke. Klubben er en af Danmarks største og mest aktive skakklubber. Vi er flittige turneringsarrangører, så du har god mulighed for at få spillet en masse skak i løbet af sæsonen.

Klubbens bedste hold spiller i 1. division, og der er mulighed for at spille turneringer, holdskak og deltage i træning for alle – lige fra nybegyndere til stærke klubspillere. Der er særlige trænings- og turneringstilbud for børn og unge.

Ud over det rent skaklige har du også mulighed for at være med på den årlige weekendtur til Möllegården i Sverige og i besøg fra vores venskabsklub i Berlin.