Nordsjælland Weekend EMT 2022 aflyst – klubben lukket indtil videre

 

Myndighederne har indført nye COVID-19/Corona-restriktioner, og derfor er vi med stor beklagelse nødt til at aflyse Nordsjælland Weekend EMT 2022. Alle deltagere får deres indskud retur i løbet af få dage.

Allerød Skakklub er også tvunget til at holde midlertidigt lukket i en periode, indtil myndighederne igen tillader foreningslivet at mødes.

Det indebærer, at klubaftenerne den 6. og 13. januar er aflyst, og det samme gælder naturligvis skakcafeen og juniortræningen. Allerød Lynmesterskab 2022 bliver spillet ved en senere lejlighed.

Vi afventer besked fra DSU og hovedkredsen om afviklingen af holdturneringen – mere info følger.

Klubturneringen vil blive færdigspillet i løbet af sæsonen.

Følg med på hjemmesiden og på Facebook om genåbningsdato – og husk, at vi stadig er aktive på nettet i Allerød Internet Skakklub.