Førsteholdet rykker ned med fuld musik og højt humør

Det kan ikke skjules at førsteholdet har haft en ualmindeligt dårlig sæson. Klar sidsteplads og kun et matchpoint taler sit tydelige sprog. Nedrykningen var i sig selv forventet men vi havde naturligvis håbet på at gøre bedre modstand.

Trods de dårlige resultater har holdet bevaret en god moral og træningen vi har modtaget fra GM Carsten Høi og IM Zdenko Stupavsky har været yderst lærerig og relevant.

Carsten har blandt andet arbejdet med den mentale del af skak og fundet skjulte ressourcer i vores mange tabspartier. Selv mod bedre modstandere får man chancer og det gælder på alle niveauer lige meget om man har 1900 eller 2500 i rating. Skak er et regnespil og alle regner forkert ind imellem!

Stupavsky har vi brugt til Skypeanalyse af vores holdpartier (Dem Carsten ikke tog sig af) og han har været yderst grundig og kontant i sin analyse i typisk Østeuropæisk stil. Der er blevet uddelt velbegrundede verbale klaps til de fleste, blandt andre Frode der var med som reserve mod Helsingør. Frode vandt partiet og får faktisk også en del ros:

Videoanalyse af partiet Henningsen – Nielsen

Det har ellers været småt med partier vi har lyst til at vise frem, men Paul spillede et godt parti mod Furesøs Søren Bogø som han kommenterer her:

I næste sæson står der Mesterrækken på programmet. Både Sjælsø og Roskilde har hold der er minimum lige så stærke som os så oprykning er på ingen måde givet. Men forhåbentligt får vi en spændende sæson hvor vi kan gøre os gældende i topstriden.