Grumme bønder eller dumme bønder?
Ved træningsaftenen på torsdag den 16. november 2017 vil Jesper Schultz-Pedersen og Per Settergren Sørensen underholde med indlæg om bondestrukturer.
Ideen er at snakke lidt om bønders gode og dårlige sider, når de står alene som isolerede bønder eller (gys) dobbelte isolerede bønder, står i kæde eller i klumper i forskellige formationer. Herunder nogle eksempler på, at skumle bondestillinger måske kan kompenseres af åbne linjer, løberpar, mobile isolerede bønder i centrum, fribønder, overdækning af centrale felter, svaghedens utilgængelighed osv. – altså dynamisk kompensation for de statiske svagheder.
Det bliver suppleret med nedslag i bogen “Chess structures”, som handler om planer i forskellige typestillinger.