Sæsonen går på hæld, men klubbens medlemmer kan godt begynde at glæde sig til en forrygende sæson 2021-2022. Bestyrelsen vedtog på sit møde den 11. juni en aktivitetsplan pakket med spændende aktiviteter – med et miks af træning, turneringer og mere sociale aktiviteter.
Den samlede plan (med forbehold for senere justeringer) kan ses på hjemmesiden her.
For juniorerne er der træning og/eller turnering hver torsdag (undtagen i skolernes ferier) kl. 18.30-19.30, og skakcafeen for voksne begyndere og spillere med under 1300 i rating vender tilbage.
Den nye sæson tyvstarter med lidt sommerskak 5. august, men den egentlig sæsonåbning bliver 12. august.
To klubaftener før sommerferien
Inden vi går på sommerferie er der to gange (17/6 og 24/6) tilbage med juniortræning kl. 18.30 og sommerskak for de voksne kl. 20.00.
Den 24. juni er der officiel sæsonafslutning med præmieoverrækkelse til juniorerne m.m.
Reglerne er blevet lempet, så der ikke længere er krav om corona-pas.