I anledning af Birger Hagstrøm 40 års-jubilæumi Allerød Skakklubs bestyrelse
Allerød Skakklub vil gerne invitere alle interesserede, herunder selvfølgelig især klubbens medlemmer, venner og bekendte – i og uden for skakmiljøet – til at fejre vores næstformand og bestyrelsesmedlem Birger Hagstrøm!
I oktober 1978 blev Birger valgt ind i bestyrelsen, og han har dermed siddet i bestyrelsen uafbrudt i 40 år. Det skal fejres, og derfor håber vi, at rigtig mange vil lægge vejen forbi klubben til en hyggelig jubilæumsreception.
Birger har gennem årene ydet en meget stor indsats for klubben, og han er i dag næstformand, ansvarlig for klubbens ture til Sverige og Berlin, og dertil sponsor for Allerød Knock Out-turneringen.
Allerød Skakklub er vært ved et lille glas, og efter receptionen vil der være en hyggelig skakturnering under uformelle former.
Tid: Torsdag 4. oktober 2018 kl. 20.00 – 21.30
Sted: Klubbens lokaler, Skovensvej 4, 1. sal, 3450 Allerød