Per Settergren Sørensen ny klubmester!

Der var stor spænding forud for sidste runde i årets klubturnering, som blev spillet torsdag aften. I øverste gruppe havde Per Settergren Sørensen, Flemming Bo Larsen og Lars Pedersen alle 4½ point og reelle chancer for at blive ny klubmester, mens Jesper Schultz-Pedersen også kunne nå det, hvis resultaterne flaskede sig for ham.

Flemming Bo vandt relativt nemt over David Christophersen, mens Per besejrede den nu detroniserede klubmester Mikael Ramkilde i et spændende parti. Opgøret mellem Lars Pedersen og JSP resulterede i en sejr til Lars. Dermed havde tre spillere 5½ point – og på en meget snæver korrektionsafgørelse er Per Sørensen ny klubmester foran Flemming Bo og Lars.

Stort til lykke til Per med det første klubmesterskab, som kommer i en sæson med stor skaklig aktivitet og fremgang.

Alle resultater kan ses her.