Opdateret sæsonplan med holdskak og ekstra Høi-foredrag

Aktivitetsplanen er blevet opdateret med datoer for holdskak, venskabsmatch mod Hillerød den 18. november samt et ekstra foredrag med GM Carsten Høi på den ledige klubaften 9. december.

Bestyrelsen modtager gerne forslag til temaer for foredraget. Mon ikke der bliver tid til blandt andet at kaste et blik på VM-matchen Carlsen vs. Nepo, der spilles til den tid?

Holdturneringen byder i år på 7 kampe i divisionen for ASK 1, mens ASK 2 og ASK 3 må nøjes med seks kampe i henholdsvis Mester- og B-rækken grundet relativt få holdtilmeldinger til hovedkredsens turnering.

Se den nyeste version af aktivitetsplanen for sæsonen 2021-2022 her.