Så er vi endelig kommet til det tidspunkt, vi alle har længtes efter siden den store nedlukning i december: På torsdag den 6. maj genåbner vi klubben, i princippet for alle klubbens medlemmer, men bemærk at der er et forsamlingsloft på 25 personer.
Juniorafdelingen kører fortsat uændret 18.30-19.30 med max. 25 personer og uden krav om corona-pas.
Seniorafdelingen åbner ½ time senere:
- Klubaften med start kl. 20.00 (tidligst tilladte fremmøde 19.45), så vi får klar adskillelse fra juniortræningen
- Overholdelse af de velkendte corona-regler/retningslinjer
- Fremmøde kun tilladt med gyldigt corona-pas (alle deltagere skal have det med og kunne fremvise det på forespørgsel)
- Forsamlingsloft på 25 personer
Senere i maj vil forsamlingsloftet formentlig blive hævet, men den tid, den fornøjelse.
Det er et fælles projekt for alle klubbens medlemmer, at genåbningen sker forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne. I bestyrelsen håber vi på jeres hjælp og fleksibilitet – samt forståelse for, hvis det bliver nødvendigt at afvise nogen på grund af forsamlingsloft eller andre regler.
Vi har valgt at forlænge sæsonen til og med den 24. juni.