Flot holdsæson er slut

Alle holdkampene er nu spillet, og det blev en flot sæson for klubben: 4. holdet rykker op i A-rækken, og 1. holdet sikrede endnu en sæson i 1. division.

I år forsøgte vi os med hele fem hold (to 8-mands og tre 6-mands), vel vidende at holdkoordinator Hans Samuelsen kunne komme på overarbejde med at finde reserver.

Med relativt få afbud og ved at inddrage de ældste juniorer lykkedes det at få fyldt alle holdene hver gang – kun en enkelt gang måtte vi lade et bræt stå tomt, da der var tre udekampe på samme hverdagsaften.

1. holdet i 1. division spillede en række jævnbyrdige kampe og lå over nedrykningsstregen hele sæsonen. Kravet i sidste runde var uafgjort for at være matematisk sikre, mens et 3-5-nederlag ville betyde nedrykning.
Holdet endte med at vinde hele 6½-1½ og landede på en 4. plads i 1. division gruppe 2 – den bedste placering for noget ASK-hold i klubbens historie!

2. holdet i Mesterrækken leverede en del reserver til ASK-1, men præsterede ikke desto mindre en række fine resultater. Helsingør vandt rækken suverænt, og 2. holdet var med i kampen om 2. pladsen, men måtte nøjes med en fin fjerdeplads.

3. holdet var med i oprykningskampen i A-rækken. Det endte med en tredjeplads, hvilket er flot af et oprykkerhold.

4. holdet er årets helt store succeshistorie. ASK-4 tabte knebent i topopgøret mod Egedal-Jyllinge tidligere på sæsonen, så tingene skulle flaske sig i sidste runde for at rykke op. Det skete, da Egedal-Jyllinge tabte, mens 4. holdet vandt sikkert. Sejr i B-rækken og oprykning til A-rækken næste sæson – stærkt af holdet, hvor flere juniorer prøvede kræfter med holdskakken!

5. holdet var på papiret det svageste hold i B-rækken, men leverede en række fine præstationer. Men en sejr og to uafgjorte undgik man sidstepladsen som nr. 7.

Resultater fra 1. division gruppe 2

Resultater fra 8. hovedkreds’ holdturnering