På torsdag 9. december er det igen tid til en træningsaften med GM Carsten Høi. Der bliver tre hovedtemaer:
- Centrums betydning. Hvornår er det stærkt, hvornår er det under beskydning? Er det vigtigt at beherske centrum i slutspillet? Vi kigger på opgaver i grupper.
- Allerøds spillere kommer med friske partier til diskussion og analyse. Carsten har også to partier med fra GoAudit i november 2021, hvor centrums-beherskelse var et vigtigt tema.
- VM-historien i skak fra 1886 og Steinitz til 2021 og Magnus Carlsen. Hvordan har skakspillet udviklet sig i de 135 år? Vi ser partier og kigger på øvelser i grupper.
Vi indleder træningsaftenen ret kort tid efter kl. 19.30, så juniortrænerne kan nå at være med. Og så slutter vi senest kl. 23 (og må se, hvor langt vi er nået i de 135 år af skakspillets udvikling ).
Vel mødt til endnu en spændende træningsaften for klubbens A- og B-medlemmer.