Af Nils Hoffmann
Andetholdet sluttede med en sikker 5.5-2.5 sejr over Jyllinge-Egedal og fik dermed en suveræn fjerdeplads. Suveræn fordi hverken de tre top dogs eller klubberne under os var i nærheden af at overtage den.
Ejgild var ikke i sin bedste inkassomesterform og forærede en bonde væk. Modstanderen indkasserede, der løb renter og gebyrer på og til sidst stod der to rockere på f4 og e3 der ikke var til at stoppe. Jeg selv kom flyvende fra start i en klassisk hollænder med Lb4 der bandt og Lb7 der pressede de hvide felter i centrum. Den hvide løber forvildede sig op på g5 og i en vild tempofest blev den drevet baglæns så en bonde kom til f3. Senere kom et skødesløst kvalitetsoffer men alt var stadig godt og e-bonden overgik sin makker på f-linjen og trængte frem til e2. Men ak, et forsøg på at vinde sekunder på klokken gik grueligt galt og min modstander kunne med skakjuraen i ryggen kræve en remis ved trækgentagelse. Jeg gik dermed glip af fornøjelsen af at udnævne mit eget parti til rundens parti og den ære tilfalder i stedet Ramkilde der igen spillede godt. Mikael havde iført sig de positionelle gevandter og som en ulv i fåreklæder ventede han med at gå til biddet. “Han skyder! Nej, han venter!” som Svend Gehr sagde en sommeraften for alt for længe siden. Se partiet nedenunder med noter af kommentatorparret Fritz und Hoffmann. David havde fået skruet hovedet helt forkert på og leverede rundens sammenbrud efter 20. -,Le7, klaps på f7 med springeren og minus fire som Fritz siger. “Vi spiller vel først af brættet” kom det ironisk fra Davids halvt påskruede hoved inden han opgav. Godt brølt holdleder! De kan tage vores brikker, men vores galgenhumor kan ingen tage fra os! Jacob fik kastet en bonde i nakken i åbningen men tog det nærmest som en fornærmelse og gik i dækning bag sine bønder. Senere fandt han dog ud af at han godt gad at have nogle flere sorte bønder og springer-løber slutspillet med to merbønder blev kørt sikkert hjem. Sorte Steen var oppe imod en teoretisk nyhed. Ikke i åbningen men i midtspillet. I stedet for at kontrollere centrum med officererne valgte den hvide mand at besætte centrum med officererne heriblandt et tårn der kunne kigge langt efter en udvej da f-bonden i træk 24 nåede femte kolonne. Beruset af officersgevinstens sødme spillede Sorte Steen videre som Thor Pedersen, manden der kunne købe hele verden men alligevel ikke gad. Et par bønder blev kastet i grams og en hvid bonde fik lov til at forvandle i træk 59. Nul komma nul hoster Fritz. Sorte Sten havde ramt bunden, tilbage var kun flasken og en række af dameskakker. Men hov, en uforsigtig skak og vores helt var tilbage i triumf. Nu venter vi bare på at Hollywood køber rettighederne til partiet. Hans dansede som en sommerfugl og stak som en bi og efter at have stukket en bonde i lommen dansede han lidt for meget baglæns men holdt netop balancen i ringhjørnet og lod modstanderen slå sig træt i paraderne. Et tårnoffer blev returneret i sidste omgang og den udmattede modstander tabte efter et teknisk simpelt slutspil med forbundne fribønder. Birger var rundens Trump. “I’m going to make ASK 2 great again” tænkte han og “Har I set min stilling?” var hvad han sagde ude ved kaffekanderne. Det betød selvfølgelig at hans modstander havde kvajet sig – endda gevaldigt. En dronning var vundet for en løber. Modstanderen må have tænkt “Yes, we can” for han spillede videre. I slutstillingen var han bagud med dronning, kvalitet og to bønder…
… and ASK 2 WERE GREAT AGAIN!