Af Per Sørensen

Tilbage i maj måned deltog David Christophersen, Paul Brøndal og jeg i Copenhagen Chess Challenge 2017 i Ballerup, i øvrigt i hyggeligt selskab med FM Sandi Stojanovski som hver dag kørte med i bilen fra Allerød Station til Tapeten, som spillestedet hedder i Ballerup. Der spilles 9 partier over 5 dage med den rå 90/30 betænkningstid, dvs. 90 minutter at starte på og dernæst 30 sekunder per træk – ingen grund til at sætte streger på noteringsarket ved træk 40 – og det er to partier om dagen torsdag, fredag, lørdag og søndag, efter en blød start med et parti onsdag aften. En slags skakkens Copenhagen halvmarathon med 74 spillere til start med et ratingspænd på 1000 fra topseedede GM Mads Andersen, 2582, til Thomas Nielsen, 1582, hvor overvægten af stærke spillere fx kan ses af at midten af feltet bestod af to så forskellige spillere som FM Mogens Moe og Nicolai Kistrup, begge med en Elo på 2185, fra henholdsvis årgang 1944 og 2002.

Erfaringen fra de andre år – jeg har også deltaget i 2014, 2015 og 2016 – er at jeg godt kan føle mig lidt skaktræt på sidstedagen, og sådan var det også i år. Dog med det tvist at jeg havde trukket IM Mads Hansen med en Elo rating på 2440 til 8. runde søndag morgen, og var indstillet på at gå all in, for med en ratingforskel på over 400 ned til mine 1980 var der ikke noget at miste. Jeg havde hvid og spillede 1 e4, som Mads Hansen valgte at besvare med en Najdorf, dvs 1 e4 c5 2 Sf3 d6 3 d4 cxd4 4 Sxd4 Sf6 5 Sc3 a6, vist nok den meste spillede åbning overhovedet i moderne skak.

Her har hvid rigtigt mange muligheder, som er knyttet sammen med mange forskellige planer, og et opslag i databaserne viser at trækkene 6 Le3, 6 Lg5, 6 Le2 og 6 Lc4 er de mest spillede. Der er skrevet mange bøger om Najdorf åbningen i siciliansk, og jeg må hellere lade være med at kloge mig for meget om det emne. Jeg har brugt en del tid på at kigge på det sjældnere træk 6 g3, som fører til lidt stivere stillinger med knapt så meget ramasjang som normalt – mest på grund af en længere gennemgang af John Watson i bogen ”Mastering the Chess Openings, Volume 1” hvor jeg synes han argumenterer overbevisende for at hvids hvidfeltede løber i det lange løb står dårligt på diagonalen a6-f1 i Najdorf, uanset om den ender på Le2, Lc4 eller endda Ld3, som Larsen spillede en gang eller to.

Efter 6 g3 har sort valget mellem e5, e6 og g6, hvor g6 set fra hvids synspunkt nok er det vanskeligste at skabe spil imod. Det gik videre med 6 g3 e6 7 Lg2 Le7 8 0-0 0-0 9 Le3 Dc7 10 f4 Sc6 11 Sb3 Ld7 (diagram herunder), som er spillet tidligere, og hvor hvids hyppigste træk er 12 a4 for at spille på hele brædtet eller 12 Kh1, et ventetræk der måske forbereder et kongeangreb. Her gik jeg til angreb med 12 g4, som blandt andet er muliggjort af at springeren ikke længere står på d4. Og det gik videre 12…h6 13 h4 d5!? (jeg frygtede 13 h4 g5!? For at overtage e5 feltet til springeren efter 14 hxg5 hxg5 15 fxg5 Sh7, men computeren demonstrerer at 14 fxg5! hxg5 15 Lxg5 Sh7 16 Lxe7 er skidt for sort).

Det sorte svar 13 h4 d5 er osse computerens træk, og Mads giver mig nu muligheden for at vælge en bondestilling kendt fra Steinitz varianten i fransk, hvor hvids bønder allerede er langt fremskudte på kongefløjen. Dertil kommer at han brugte 22 minutter på dette træk og herefter havde 44 minutter til resten af partiet (plus 30 sekunder per træk naturligvis) mod mine 74. Bondestillingen, der fremkommer efter 14 e5 Sh7 15 g5 g6 (diagram herunder) er temmelig fastlåst og deler brædtet i to, hvor sort kan arbejde med at gennemføre et minoritetsangreb med a- og b-bonden og bryde ind via c-linjen. Undervejs kan han måske stille en springer på c4 og sætte hvids damefløjsbønder under tryk for at skabe svagheder. På den anden side af brædtet kan hvid arbejde i fred med at bryde igennem med f5 eller h5, eventuelt efter at have befæstet d4 feltet, da sort ikke kan åbne stillingen med f6, sådan som det tit gøres i de franske varianter med samme bondestilling. Begge parter prøver nu i første omgang at forbedre officerne som forberedelse til at springe ud af skyttegravene.

Der kom 16 Dd2 Tfd8 17 Se2 Sf8 18 c3 h5 (sort lukker af på kongefløjen) 19 Tf2 Sa7 20 Lxa7 Txa7. Hverken 19 Tf2 eller 20 Lxa7 er noget computeren vælger blandt sine førstetræk, men jeg er godt tilfreds med dem, idet Tf2 både dækker på b2, hvilket kan være relevant i nogle varianter nedstrøms, og køber et tempo til en senere tårndublering i f- eller g-linjen, og med Lxa7 syntes jeg at jeg fik afbyttede sorts potentielt mest aktive officer, og vandt et tempo da tårne på a7 skal bruge et træk på at komme tilbage og ”connecte” med det andet tårn i forsvaret.

Det gik videre med 21 Sbd4 Lc6 22 Te1 Sd7 23 Sg3 a5 24 Lf3 Sf8 25 De2 Ld7 (diagram herunder), hvor jeg har fået stillet alt klar til at slå hul på sorts kongestilling, og nu kom 26 Lxh5 gxh5 27 Sxh5 med to bønder for løberen og et angreb. Jeg brugte noget tid undervejs på at regne på 23 f5 og 24 f5, men er desværre ikke den mest præcise variantberegner, og opgav det da jeg begyndte at checke de samme varianter for tredje gang uden at kunne beslutte mig. Prøv eventuelt selv, 23 f5 exf5 24 e6 ser da interessant ud 😉. Det skal med at det bedste for sort nok havde været at afslå offeret og spille sit eget spil med 26…b5 eller 26…a4.

Efter trækkene 27 Sxh5 Kh8 28 Sf6 Lxf6 29 gxf6 Sh7 var der 21 minutter på uret til mig versus 10 til Mads, og jeg sad med en angrebsstilling hvor der er ret enkle træk at vælge mellem, for planen er klar – tårndublering i g-linjen, damen til h5 og mat. Men jeg spillede jo med en mand 400 Elo points over min rating, og fornemmede at jeg var ved at have fat i noget, og begyndte at spekulere på om jeg kunne have overset noget, og kunne snart mærke adrenalinet sparke til pulsen.

Jeg gjorde klar til tårndublering og der kom 30 Tg2 Taa8 31 Kh1 Dc4 32 Df3 (Dc2 foreslået af skakbuddy Michael O. Madsen var nok en lille tand bedre) Lb5?, som tillader mig at vinde et tempo mere med 33 Sxb5 Dxb5 og efter 34 Tg7 Tg8 var Mads Hansen så venlig at give mig lov til at sætte mat i to træk – kan du se matten i diagrammet herunder?

Dermed vandt jeg for første gang et parti mod en IM. Måske inspireret heraf spillede jeg om eftermiddagen (alt for) hårdt på angreb med de sorte brikker mod FM Eugene Rebers fra Holland med 2200 i rating og vandt, og dermed kom jeg på 5 points og vandt en ratingpræmie for spillere mellem 1900 og 2099 i rating – det var en god dag.

 

 

 

Løsningen med mat i to er 35 Txh7+ Kxh7 36 Dxh5#.