ASK’ere til Xtracon Chess Open

ASK havde fire spillere på de ternede slagmarker i Helsingør ved årets danske skakbegivenhed Extracon Chess Open. Som navnet siger er det en såkaldt “Open” dvs en turnering der er åben for alle skakspillere lige fra stormestre som den tidligere VM udfordrer Nigel Short og den senere vinder Baadur Jobava fra Georgien og ned til almindelige klubspillere som Jakob Werner og David Christophersen. Det var dog to andre ASK’ere nemlig Henrik og Anders Damm der gjorde det bedst set i forhold til forventningerne. Jacob opsummerer på FB resultaterne således:

Anders: 5 point, ELO +113, dansk rating +112
En fantastisk turnering og lidt af et gennembrud efter kun knapt et år i klubben! Anders har slået og spillet lige op med 1800-1900-2000-folk, og de fleste af pointene er kommet gennem helstøbte partier, ikke bare tilfældige sejre. Hvad kan det ikke blive til med lidt mere teknik og rutine?

Jakob: 4½ point, ELO -6, dansk rating +14
En score omkring forventet, men jeg er særdeles godt tilfreds med turneringen. Åbningsspillet er løftet en klasse eller to i forhold til for et år siden, og jeg har haft godt fat i langt stærkere spillere. Det kniber mere i midtspillet, især med “critical decision-making” (som det vist hedder på nudansk), men så ved jeg, hvad der skal arbejdes med.

David: 4 point, ELO -19, dansk rating -25
Det startede godt, men der indtraf vist lidt krise eller træthed midtvejs, og det endte med at koste rating. Spillets kvalitet var op og ned, og det koster i en turnering, hvor man både møder meget stærke modstandere og underratede juniorspillere.

Henrik: 3½ point, ELO +30, dansk rating +88
Damm-dynastiet var flyvende i denne turnering! Henrik mødte kun højereratede spillere og præsterede 2 sejre og 3 remisser i de ti kampe. Det giver en stor og fortjent ratingfremgang.

Anders har kommenteret et af sine gevinstpartier hvor han møder en italiensk mesterspiller: