Første sejr over en IM

Af Per Sørensen

Tilbage i maj måned deltog David Christophersen, Paul Brøndal og jeg i Copenhagen Chess Challenge 2017 i Ballerup, i øvrigt i hyggeligt selskab med FM Sandi Stojanovski som hver dag kørte med i bilen fra Allerød Station til Tapeten, som spillestedet hedder i Ballerup. Der spilles 9 partier over 5 dage med den rå 90/30 betænkningstid, dvs. 90 minutter at starte på og dernæst 30 sekunder per træk – ingen grund til at sætte streger på noteringsarket ved træk 40 – og det er to partier om dagen torsdag, fredag, lørdag og søndag, efter en blød start med et parti onsdag aften. En slags skakkens Copenhagen halvmarathon med 74 spillere til start med et ratingspænd på 1000 fra topseedede GM Mads Andersen, 2582, til Thomas Nielsen, 1582, hvor overvægten af stærke spillere fx kan ses af at midten af feltet bestod af to så forskellige spillere som FM Mogens Moe og Nicolai Kistrup, begge med en Elo på 2185, fra henholdsvis årgang 1944 og 2002.

Erfaringen fra de andre år – jeg har også deltaget i 2014, 2015 og 2016 – er at jeg godt kan føle mig lidt skaktræt på sidstedagen, og sådan var det også i år. Dog med det tvist at jeg havde trukket IM Mads Hansen med en Elo rating på 2440 til 8. runde søndag morgen, og var indstillet på at gå all in, for med en ratingforskel på over 400 ned til mine 1980 var der ikke noget at miste. Jeg havde hvid og spillede 1 e4, som Mads Hansen valgte at besvare med en Najdorf, dvs 1 e4 c5 2 Sf3 d6 3 d4 cxd4 4 Sxd4 Sf6 5 Sc3 a6, vist nok den meste spillede åbning overhovedet i moderne skak.

Her har hvid rigtigt mange muligheder, som er knyttet sammen med mange forskellige planer, og et opslag i databaserne viser at trækkene 6 Le3, 6 Lg5, 6 Le2 og 6 Lc4 er de mest spillede. Der er skrevet mange bøger om Najdorf åbningen i siciliansk, og jeg må hellere lade være med at kloge mig for meget om det emne. Jeg har brugt en del tid på at kigge på det sjældnere træk 6 g3, som fører til lidt stivere stillinger med knapt så meget ramasjang som normalt – mest på grund af en længere gennemgang af John Watson i bogen ”Mastering the Chess Openings, Volume 1” hvor jeg synes han argumenterer overbevisende for at hvids hvidfeltede løber i det lange løb står dårligt på diagonalen a6-f1 i Najdorf, uanset om den ender på Le2, Lc4 eller endda Ld3, som Larsen spillede en gang eller to.

Efter 6 g3 har sort valget mellem e5, e6 og g6, hvor g6 set fra hvids synspunkt nok er det vanskeligste at skabe spil imod. Det gik videre med 6 g3 e6 7 Lg2 Le7 8 0-0 0-0 9 Le3 Dc7 10 f4 Sc6 11 Sb3 Ld7 (diagram herunder), som er spillet tidligere, og hvor hvids hyppigste træk er 12 a4 for at spille på hele brædtet eller 12 Kh1, et ventetræk der måske forbereder et kongeangreb. Her gik jeg til angreb med 12 g4, som blandt andet er muliggjort af at springeren ikke længere står på d4. Og det gik videre 12…h6 13 h4 d5!? (jeg frygtede 13 h4 g5!? For at overtage e5 feltet til springeren efter 14 hxg5 hxg5 15 fxg5 Sh7, men computeren demonstrerer at 14 fxg5! hxg5 15 Lxg5 Sh7 16 Lxe7 er skidt for sort).

Det sorte svar 13 h4 d5 er osse computerens træk, og Mads giver mig nu muligheden for at vælge en bondestilling kendt fra Steinitz varianten i fransk, hvor hvids bønder allerede er langt fremskudte på kongefløjen. Dertil kommer at han brugte 22 minutter på dette træk og herefter havde 44 minutter til resten af partiet (plus 30 sekunder per træk naturligvis) mod mine 74. Bondestillingen, der fremkommer efter 14 e5 Sh7 15 g5 g6 (diagram herunder) er temmelig fastlåst og deler brædtet i to, hvor sort kan arbejde med at gennemføre et minoritetsangreb med a- og b-bonden og bryde ind via c-linjen. Undervejs kan han måske stille en springer på c4 og sætte hvids damefløjsbønder under tryk for at skabe svagheder. På den anden side af brædtet kan hvid arbejde i fred med at bryde igennem med f5 eller h5, eventuelt efter at have befæstet d4 feltet, da sort ikke kan åbne stillingen med f6, sådan som det tit gøres i de franske varianter med samme bondestilling. Begge parter prøver nu i første omgang at forbedre officerne som forberedelse til at springe ud af skyttegravene.

Der kom 16 Dd2 Tfd8 17 Se2 Sf8 18 c3 h5 (sort lukker af på kongefløjen) 19 Tf2 Sa7 20 Lxa7 Txa7. Hverken 19 Tf2 eller 20 Lxa7 er noget computeren vælger blandt sine førstetræk, men jeg er godt tilfreds med dem, idet Tf2 både dækker på b2, hvilket kan være relevant i nogle varianter nedstrøms, og køber et tempo til en senere tårndublering i f- eller g-linjen, og med Lxa7 syntes jeg at jeg fik afbyttede sorts potentielt mest aktive officer, og vandt et tempo da tårne på a7 skal bruge et træk på at komme tilbage og ”connecte” med det andet tårn i forsvaret.

Det gik videre med 21 Sbd4 Lc6 22 Te1 Sd7 23 Sg3 a5 24 Lf3 Sf8 25 De2 Ld7 (diagram herunder), hvor jeg har fået stillet alt klar til at slå hul på sorts kongestilling, og nu kom 26 Lxh5 gxh5 27 Sxh5 med to bønder for løberen og et angreb. Jeg brugte noget tid undervejs på at regne på 23 f5 og 24 f5, men er desværre ikke den mest præcise variantberegner, og opgav det da jeg begyndte at checke de samme varianter for tredje gang uden at kunne beslutte mig. Prøv eventuelt selv, 23 f5 exf5 24 e6 ser da interessant ud 😉. Det skal med at det bedste for sort nok havde været at afslå offeret og spille sit eget spil med 26…b5 eller 26…a4.

Efter trækkene 27 Sxh5 Kh8 28 Sf6 Lxf6 29 gxf6 Sh7 var der 21 minutter på uret til mig versus 10 til Mads, og jeg sad med en angrebsstilling hvor der er ret enkle træk at vælge mellem, for planen er klar – tårndublering i g-linjen, damen til h5 og mat. Men jeg spillede jo med en mand 400 Elo points over min rating, og fornemmede at jeg var ved at have fat i noget, og begyndte at spekulere på om jeg kunne have overset noget, og kunne snart mærke adrenalinet sparke til pulsen.

Jeg gjorde klar til tårndublering og der kom 30 Tg2 Taa8 31 Kh1 Dc4 32 Df3 (Dc2 foreslået af skakbuddy Michael O. Madsen var nok en lille tand bedre) Lb5?, som tillader mig at vinde et tempo mere med 33 Sxb5 Dxb5 og efter 34 Tg7 Tg8 var Mads Hansen så venlig at give mig lov til at sætte mat i to træk – kan du se matten i diagrammet herunder?

Dermed vandt jeg for første gang et parti mod en IM. Måske inspireret heraf spillede jeg om eftermiddagen (alt for) hårdt på angreb med de sorte brikker mod FM Eugene Rebers fra Holland med 2200 i rating og vandt, og dermed kom jeg på 5 points og vandt en ratingpræmie for spillere mellem 1900 og 2099 i rating – det var en god dag.

 

 

 

Løsningen med mat i to er 35 Txh7+ Kxh7 36 Dxh5#.

 


ASK’ere til Xtracon Chess Open

ASK havde fire spillere på de ternede slagmarker i Helsingør ved årets danske skakbegivenhed Extracon Chess Open. Som navnet siger er det en såkaldt “Open” dvs en turnering der er åben for alle skakspillere lige fra stormestre som den tidligere VM udfordrer Nigel Short og den senere vinder Baadur Jobava fra Georgien og ned til almindelige klubspillere som Jakob Werner og David Christophersen. Det var dog to andre ASK’ere nemlig Henrik og Anders Damm der gjorde det bedst set i forhold til forventningerne. Jacob opsummerer på FB resultaterne således:

Anders: 5 point, ELO +113, dansk rating +112
En fantastisk turnering og lidt af et gennembrud efter kun knapt et år i klubben! Anders har slået og spillet lige op med 1800-1900-2000-folk, og de fleste af pointene er kommet gennem helstøbte partier, ikke bare tilfældige sejre. Hvad kan det ikke blive til med lidt mere teknik og rutine?

Jakob: 4½ point, ELO -6, dansk rating +14
En score omkring forventet, men jeg er særdeles godt tilfreds med turneringen. Åbningsspillet er løftet en klasse eller to i forhold til for et år siden, og jeg har haft godt fat i langt stærkere spillere. Det kniber mere i midtspillet, især med “critical decision-making” (som det vist hedder på nudansk), men så ved jeg, hvad der skal arbejdes med.

David: 4 point, ELO -19, dansk rating -25
Det startede godt, men der indtraf vist lidt krise eller træthed midtvejs, og det endte med at koste rating. Spillets kvalitet var op og ned, og det koster i en turnering, hvor man både møder meget stærke modstandere og underratede juniorspillere.

Henrik: 3½ point, ELO +30, dansk rating +88
Damm-dynastiet var flyvende i denne turnering! Henrik mødte kun højereratede spillere og præsterede 2 sejre og 3 remisser i de ti kampe. Det giver en stor og fortjent ratingfremgang.

Anders har kommenteret et af sine gevinstpartier hvor han møder en italiensk mesterspiller:


Afgørende partier fra Klubturneringen

Klubturneringen er overstået med følgende vindere af grupperne:

  1. Mikael Ramkilde, 6.5/7
  2. David Christoffersen, 6/7
  3. Steen Hagstrøm, Søren Nygaard, Morten Due, 4.5/7
  4. Jan Engelund, 5.5/7
  5. Anders Damm 7/7

Se også tabellerne.

Det er lykkedes at få Mikael og David til at kommentere nogle af de afgørende partier. Først giver vi ordet til Mikael:

Trods den, på papiret, overbevisende sejr så var der indtil flere partier hvor heldet var med undertegnede – hvilket enkelte ugler også bemærkede 🙂 Det mest stilrene parti var med Hans Samuelsen – det mindede mig lidt om en scene fra Monty Python hvor en kriger ikke ville overgive sig, selv efter at ha’ fået alle lemmer hugget af. Og så partiet mod Rosenkilde som et eksempel der viser hvor heldig man kan være når ens modstander er i tidnød – sådanne partier havde jeg 2-3 stk af 🙂

I næstøverste gruppe var der en ren gruppefinale. Vi giver ordet til David:

I en på papiret meget lige gruppe i årets KM, havde Birger og jeg fejet næsten
al modstand af banen, og var med 5/6 p. begge klar til at spille gruppefinalen. Ved remis ville Birger vinde gruppen og retten til at spille om mesterskabet næste år på korrektion, så der var kun en ting der talte for mig: Sejr!

 


Førsteholdet rykker ned med fuld musik og højt humør

Det kan ikke skjules at førsteholdet har haft en ualmindeligt dårlig sæson. Klar sidsteplads og kun et matchpoint taler sit tydelige sprog. Nedrykningen var i sig selv forventet men vi havde naturligvis håbet på at gøre bedre modstand.

Trods de dårlige resultater har holdet bevaret en god moral og træningen vi har modtaget fra GM Carsten Høi og IM Zdenko Stupavsky har været yderst lærerig og relevant.

Carsten har blandt andet arbejdet med den mentale del af skak og fundet skjulte ressourcer i vores mange tabspartier. Selv mod bedre modstandere får man chancer og det gælder på alle niveauer lige meget om man har 1900 eller 2500 i rating. Skak er et regnespil og alle regner forkert ind imellem!

Stupavsky har vi brugt til Skypeanalyse af vores holdpartier (Dem Carsten ikke tog sig af) og han har været yderst grundig og kontant i sin analyse i typisk Østeuropæisk stil. Der er blevet uddelt velbegrundede verbale klaps til de fleste, blandt andre Frode der var med som reserve mod Helsingør. Frode vandt partiet og får faktisk også en del ros:

Videoanalyse af partiet Henningsen – Nielsen

Det har ellers været småt med partier vi har lyst til at vise frem, men Paul spillede et godt parti mod Furesøs Søren Bogø som han kommenterer her:

I næste sæson står der Mesterrækken på programmet. Både Sjælsø og Roskilde har hold der er minimum lige så stærke som os så oprykning er på ingen måde givet. Men forhåbentligt får vi en spændende sæson hvor vi kan gøre os gældende i topstriden.


Omkampen om Klubmesterskabet 2016

Michael Madsen blev klubmester 2016 efter en minimatch mod Mikael Ramkilde over to partier hurtigskak. Her følger partierne med kommentarer fra klubmesteren.


Copenhagen Chess Challenge 2016

Af David Christophersen

Organisatorisk var der ikke en finger at sætte på arrangementet, og jeg kan godt forstille mig at deltage en anden gang. Ni runder som reelt kun ”koster” en fridag er i mine øjne noget af et scoop. At man så bliver lidt udmattet efter så mange partier på så få dage, virkede åbenbart til min fordel, da jeg sluttede med 3½ af 4.

Spillemæssigt var der både op- og ned-ture. To gange undervejs satte jeg brikker direkte i slag, og tre gange sad jeg med slutspil, hvor jeg burde have haft remis, men som jeg ikke formåede at holde, fordi teknikken bare ikke er i orden. På den anden side føler jeg ikke at jeg blev udspillet selv om jeg i de fleste partier var oppe imod stærke mesterspillere. Resultatmæssigt kan jeg vist ikke tillade mig at være utilfreds. En præstationsrating 1906, 29 danske og 25 elo på kontoen. En delt 36. plads (seedet 57) og tæt på ratingpræmie, som Ellen Kakulidis dog fortjent løb med på klart bedre korrektion. Alle partier kan findes på turneringes hjemmeside, men her kommer et par af højtepunkterne:

1. runde: David Christophersen 1764 – FM Mikkel Manosri Jacobsen 2210 [D02]

Alt at vinde. Har i hele sæsonen spillet London (med halvdårlige resultater til følge) og følte at det var en måde at komme ud af åbningen uden at blive tromlet af stærkere modstandere.

1.d4 d5 2.Nf3 Nf6 3.Bf4 c5 4.e3 Nc6 Her spiller jeg nok upræcist, og tillader sort at få initiativet, idet jeg bytter om på c3 og Sbd2. 5.Nbd2 cxd4 6.exd4 Qb6 7.Nb3 Det eneste der ikke taber materiale. 7.- Bg4 8.c3 a5 9.Rb1 e6 10.Be2 Bf5 11.Bd3 Bxd3 12.Qxd3 Qa6 Overraskende at Manosri vil bytte damerne. Han tænker vel at han kan rulle mig i et slutspil. 13.Qxa6 Rxa6 14.h3 Sort fører sig frem på dronningefløjen, så jeg må hellere prøve noget på kongefløjen. 14.- b5 15.Ne5 Nxe5 16.Bxe5 Nd7 17.Bf4 Be7 18.0-0 0-0 19.Nd2 Rc8 20.a3 Nb6 21.Rfc1 Nc4 22.Nxc4 Rxc4 23.Kf1 f6 24.Ke2 e5 25.Be3 Kf7 Jeg er nok nød til at prøve noget nu. Ellers bliver jeg kørt over på dronningefløjen. 26.f4 e4 27.f5 Rc8 28.g4 Rh8 29.h4 g6 30.fxg6+ hxg6 31.Rh1 b4 32.axb4 axb4 33.Bd2 f5 34.gxf5 Overvejede h5. Måske endda et par træk tidligere. en variant kunne være: [34.h5 fxg4 35.hxg6+ Kg7 36.Rxh8 Kxh8 37.Rh1+ Kg8] 34.- Rxh4 35.Rxh4 Bxh4 36.fxg6+ Rxg6 37.Rf1+ Ke6 38.cxb4 Foran med en bonde, men ikke rart at sort trænger ind på 2. række. 38.- Rg2+ 39.Kd1 Bf2 40.Bc3 Rh2 41.b5 Kd7 42.b4 Her kan sort nok få afgørende fordel med Tg2, men det finder han heldigvis ikke. 42.- Kc7 43.Be1 Tvinger sort til at bytte løberne, og får løst op for stillingen. 43.- e3 Lxe1 havde nok været bedre her, men under alle omstændigheder er det nærmest lige igen. 44.Bxf2 exf2 45.Ke2 Kb6 Har jeg nu regnet rigtigt? 46.Rxf2 Rxf2+ 47.Kxf2 Kxb5 48.Ke3 Kxb4 49.Kd3 Kb3 50.Kd2 Kc4 51.Kc2 Du tager bare bonden – jeg napper oppositionen! 51…Kxd4 52.Kd2 Ke4 53.Ke2 Og så skal vi lige teste om David kan bestå en bronzespringer. 53.- d4 54.Kd2 d3 55.Kd1 Ke3 56.Ke1 Ke4 57.Kd2 Kd4 58.Kd1 Kc3 59.Kc1 Kd4 60.Kd2 Ke4 61.Kd1 Ke3 62.Ke1 d2+ 63.Kd1 Kd3 1/2-1/2

Muligvis et af mine bedste enkeltresultater og en rigtig god start på turneringen.

2. runde: Dennis Jørgensen 2201 – David Christophersen 1764 [E69]

Igen alt at vinde. Stillingen efter 31 træk er helt lige. Sort i trækket.

For mig at se et afgørende øjeblik i partiet. Løber mod springer med bønder på begge fløje og det faktum at hvid har den fjerneste fribonde bekymrer mig en del. Derfor vælger jeg at give f7 og spille 31.- Txa3. Selv om det ikke taber tror jeg at sort har en eller flere bedre fortsættelser: 31.-, Sc2 med planen Se1+, Sf3+, Se5. En mulig variant: 31. – Sc2 32.Tc6 Se1+ 33. Kf1 Sf3+ 34.Kg2 Se5 35.Txc5 Sxc4 36.Txc4 Txa3. Andre mulige træk kunne være Se6, Tc1 eller f5. Det hjalp så heller ikke, at jeg begyndte at spille planløst og upræcist, og jeg blev kort efter kørt over. 1-0

Ærgerligt at være med så langt hen i partiet, for så at smide det hele væk.

3. runde: David Christophersen 1764 – Ib Skovgaard 2050 [D02]

Vi kommer ind i partiet efter 33 træk. Skal kongen til e eller g?

Jeg valgte at spille 34.Ke2 for at dække e-bonden, men nu bliver kongen afskåret fra g-bonden og sort vinder 0-1

4. runde: Michael Tandrup 1961 – David Christophersen 1764 [A36]

Stillinge efter 60 træk. Sort trækker og holder remis.

Ifølge Shredder holder Ta1, Td1, Kf8 og Ke8.Desværre havde jeg ikke så meget tid så jeg spillede 60.- Ke7 og tabte 1-0

Begynder vi at ane et mønster?

5. runde: David Christophersen 1764 – Allan Toftegaard Christensen 1711 [A80]

Kommer dårligt fra start og følger det op med at hoppe i en springergaffel 0-1

Nu var humøret helt i bund. En ting er at spille pænt og tabe i slutspillet til mesterspillere. Men at spille så dårligt mod en modstander, som jeg på papiret skulle have gode chancer imod, fik mig ikke til at se frem mod to runder lørdag.

6. runde: Uffe Kallenbach 1694 – David Christophersen 1764 [B07]

Med moralen i bund og uden noget der mindede om selvtillid kom jeg egentligt ok fra start og stod egentligt ok hvorefter jeg sætter en officer i slag i 12. træk. Jeg befinder mig nu i en dyb eksistentiel krise. Får på en eller anden måde samlet mig selv så meget op, at jeg er i stand til at opstille nogen trusler, som min modstander afværger på en rigtig skidt måde, og efter 28 træk havner vi i nedenstående stilling med sort i trækket.

Og pludselig er der forceret gevinst for sort: 28.- Rxg2 29.Kxg2 Hvid kan prøve med 29.Rc2 men så følger 29.- Bxf3 30.Rxg2 Bxg2+ 31.Kxg2 Rg8+ 32.Kh1 Qd5+ 33.Qe4 Qxe4+ 34.Rf3 Qxf3# 29…Rg8+ 30.Kf2 Qxf3+ 31.Ke1 Re8+ 32.Kd2 Qe2# 0-1

Første sejr i hus, men kun fordi min modstander lod mig.

7. runde: David Christophersen 1764 – Sven-Ingvar Sundin 1633 [D02]

Igen et parti hvor modstanderen gør det nemt for mig.

1.d4 d5 2.Bf4 Nf6 3.Nf3 e6 4.e3 Bd6 5.Bg3 Nbd7 6.Nbd2 Bxg3 7.hxg3 Den halvåbne h-linje – Klassisk tema i London. 7.- Nb6 8.Bd3 Bd7 9.g4 Kan ikke spilles i denne stilling. Sort kan bare slå og kommer nu til at stå lidt i overkanten. Men det vælger han bare ikke at gøre. 9.- g6 10.g5 Nh5 Sg4 havde holdt sort inde i kampen. 11.c3 Qe7 12.Qc2 0-0- 0 13.0-0- 0 Rdf8 14.g4 Skulle nok have været spillet tidligere, men da sort ikke finder de rigtige træk står hvid stadig klart bedst. 14.- Ng7 15.Rh2 f6 16.gxf6 Rxf6 17.Rdh1 Ne8 18.g5 Rf5 Vælger at give kvaliteten, hvilket nok ikke er det rigtige, men hvis tårnet går til f7 eller f8 slår hvid på g6 med løberen. 19.Bxf5 exf5 20.Ne5 Qg7 21.Nxd7 Nok en fejl at bytte min aktive springer for en dårlig løber, men afvikling er vel til min fordel, og jeg vil hellere spille et slutspil med tårn mod springer end mod en løber. 21.- Nxd7 22.f4 Nd6 23.Rh3 Dækker e3 og giver plads til dronningen i h-linjen. Men der skal den vist slet ikke over, så måske et spidtræk. 23.- Nf8 24.Kb1 Den skal nemlig blive i c-linjen som jeg åbner nu. 24.- Qd7 25.c4 dxc4 26.Nxc4 Ne4 27.Ne5 Qe6 28.Rc1 Qe7 29.Rh2 Ne6 Game over 30.Nxg6 1-0

Hov! Var jeg på vej op af det hul jeg havde gravet mig selv ned i? 2/2 er i hvert tilfælde sjovere end 0/4, så humøret og moralen var for opadgående inden søndagens to afsluttende runder.

8. runde: Lars Laustsen 2128 – David Christophersen 1764 [E69]

Igen en af de ”tunge drenge”.

1.d4 Nf6 2.c4 g6 3.Nf3 Bg7 4.g3 0-0 5.Bg2 d6 6.0-0 c6 7.Nc3 Nbd7 8.e4 e5 9.h3 Rb8 10.Be3 De første træk spillet nærmest a tempo af begge spillere. 10.- a6 11.Qd2 Dette træk var Lars selv ret utilfreds med, da det i mange varianter truer med at give sort mulighed for at få springeren til c4 og bytte den for løberen på e3 11.- b5 12.cxb5 axb5 13.b4 Re8 14.Rfd1 Bb7 Jeg vil gerne spille Sb6, men så hænger der på d8 efter 2x slag på e5. Derfor vælger jeg at færdiggøre min udvikling og ryde baglinjen for officerer, så tårnet dækker på d8. 15.Rac1 Problemet er bare at der stadig er noget der hænger efter 2x slag på e5 og slag på d8, nemlig springeren på b6. 15.- Nb6 16.dxe5 Nc4 17.Qe2 Nxe5 18.Nxe5 Rxe5 19.f4 Re6 20.e5 Qe7 Hvid står klart best, men sort har dog modspil i form af pres i e-linjen. 21.Ba7 Det havde nok været stærkere at slå på f6. 21.- Ra8 22.exf6 Bxf6 23.Qf2 Bxc3 24.Rxc3 c5 25.Bxb7 Her skulle hvid have spillet bxc5. Sort kan ikke slå på a7 pga. cxd6. 25.- Qxb7 26.bxc5 Rxa7 27.cxd6 Nede med en bonde, og hvid står aktivt. Det ser ikke godt ud for sort. 27.- Qd7 28.Qc5 Kæmpe fejl af hvid. Det giver ganske vist bonden fri bane, at tillade Dronningeskakken på d8, men det gør ikke noget. 28.- Rxa2 29.Qc8+ Qxc8 30.Rxc8+ Kg7 31.d7 Ree2 For nu er der evig skak. 32.d8Q Rg2+ 33.Kf1 Rgf2+ 1/2-1/2

Dejligt med et parti hvor jeg ikke smed det hele væk omkring træk 30, men derimod lod modstanderen om at begå de fleste fejl.

9. runde: David Christophersen 1764 – Peter Sebastian Stuhr 1957 [A41]

1.d4 d6 Jeg er faktisk ikke pjattet med at spille London mod d6. Desuden tror jeg måske at Peter har forberedt sig på London. 2.c4 e5 3.dxe5 dxe5 4.Qxd8+ Kxd8 Lod mig senere fortælle, at det her er kendt teori, og helt ok for sort. Jeg føler mig temmelig meget på udebane, og ved faktisk ikke hvilke planer jeg skal vælg. 5.b3 a5 6.Ba3 Bxa3 7.Nxa3 c6 8.Nf3 f6 9.e4 Na6 10.Nc2 Nc5 Jeg er på ingen måde en glad mand. Sort har initiativet, og jeg kan ikke rigtigt få mine officerer i spil. 11.Nd2 Nh6 12.f3 Nf7 13.Be2 Kc7 14.Kf2 Be6 15.Ne3 Rhd8 16.Rhd1 Rd4 Jeg havde nok forventet en springer på d4, men nu dobler sort tårnene i d-linjen. 17.Ndf1 Rad8 18.g4 Ng5 19.Kg3 Kan ikke tillade springeren at komme til f5 via h3. 19…Ngxe4+ Det ligner tre bønder for springeren, for sort render vist også med g4. 20.fxe4 Nxe4+ 21.Kf3 Nc3 22.Rxd4 Rxd4 23.Kf2 Nxe2 24.Kxe2 Bxg4+ 25.Nxg4 Rxg4 Så langt, så godt. Så er det bare spørgsmålet om springeren holder mod sorts bondehær. 26.Kf3 Rd4 27.Ng3 g6 28.Ne4 f5 29.Ng5 Rh4 30.Rh1 h6 31.Nf7 Springeren kommer langt væk fra de potentielle forvandlingsfelter, men bønderne er nu engang nemmere at angribe bagfra. 31.- e4+ 32.Ke3 Rh3+ 33.Kf4 Rf3+ 34.Ke5 Rf2 35.Nxh6 En bonde mindre på dronningefløjen. 35.- e3 36.h4 Kb6 37.h5 Synes at jeg gør et godt arbejde med at trevle hans bondekæde op, og tårnet holder fint e-bonden lige nu. 37.- e2 38.Re1 gxh5 39.Nxf5 Kc5 40.Ng3 Kb4 Hvis man slår med tårnet, kan sort vist afvikle til remis, og jeg går efter hele pointet nu. 41.Nxe2 Ka3 Skal springeren til c3 eller c1? På c1 forhindrer den kongen i at gå til b2. Den vælger vi. 42.Nc1 Kb2 Jeg kan nu afsløre hvilken ende af en springergaffel der er sjovest at side på. 43.Nd3+ Kxa2 44.Nxf2 Kxb3 45.Kd4 a4 46.Rb1+ Kc2 47.Rxb7 a3 48.Kc5 a2 49.Ra7 Kb1 50.Kxc6 1-0

Dejligt med en hel mod så stærk en spiller som Peter. Og når enden er god er alting jo godt.

Og en sidebemærkning: Det var super-hyggeligt og godt for moralen, at Tommy, Paul og Michael var flinke til at kigge forbi og ”heppe”. Og tak til Michael for at holde mig til ilden med en masse opmuntrende kommentarer på ”fjæsen”.


Rundens parti på 2. holdet – 7. runde

Af Nils Hoffmann

Andetholdet sluttede med en sikker 5.5-2.5 sejr over Jyllinge-Egedal og fik dermed en suveræn fjerdeplads. Suveræn fordi hverken de tre top dogs eller klubberne under os var i nærheden af at overtage den.

 

Ejgild var ikke i sin bedste inkassomesterform og forærede en bonde væk. Modstanderen indkasserede, der løb renter og gebyrer på og til sidst stod der to rockere på f4 og e3 der ikke var til at stoppe. Jeg selv kom flyvende fra start i en klassisk hollænder med Lb4 der bandt og Lb7 der pressede de hvide felter i centrum. Den hvide løber forvildede sig op på g5 og i en vild tempofest blev den drevet baglæns så en bonde kom til f3. Senere kom et skødesløst kvalitetsoffer men alt var stadig godt og e-bonden overgik sin makker på f-linjen og trængte frem til e2. Men ak, et forsøg på at vinde sekunder på klokken gik grueligt galt og min modstander kunne med skakjuraen i ryggen kræve en remis ved trækgentagelse. Jeg gik dermed glip af fornøjelsen af at udnævne mit eget parti til rundens parti og den ære tilfalder i stedet Ramkilde der igen spillede godt. Mikael havde iført sig de positionelle gevandter og som en ulv i fåreklæder ventede han med at gå til biddet. “Han skyder! Nej, han venter!” som Svend Gehr sagde en sommeraften for alt for længe siden. Se partiet nedenunder med noter af kommentatorparret Fritz und Hoffmann. David havde fået skruet hovedet helt forkert på og leverede rundens sammenbrud efter 20. -,Le7, klaps på f7 med springeren og minus fire som Fritz siger. “Vi spiller vel først af brættet” kom det ironisk fra Davids halvt påskruede hoved inden han opgav. Godt brølt holdleder! De kan tage vores brikker, men vores galgenhumor kan ingen tage fra os! Jacob fik kastet en bonde i nakken i åbningen men tog det nærmest som en fornærmelse og gik i dækning bag sine bønder. Senere fandt han dog ud af at han godt gad at have nogle flere sorte bønder og springer-løber slutspillet med to merbønder blev kørt sikkert hjem. Sorte Steen var oppe imod en teoretisk nyhed. Ikke i åbningen men i midtspillet. I stedet for at kontrollere centrum med officererne valgte den hvide mand at besætte centrum med officererne heriblandt et tårn der kunne kigge langt efter en udvej da f-bonden i træk 24 nåede femte kolonne. Beruset af officersgevinstens sødme spillede Sorte Steen videre som Thor Pedersen, manden der kunne købe hele verden men alligevel ikke gad. Et par bønder blev kastet i grams og en hvid bonde fik lov til at forvandle i træk 59. Nul komma nul hoster Fritz. Sorte Sten havde ramt bunden, tilbage var kun flasken og en række af dameskakker. Men hov, en uforsigtig skak og vores helt var tilbage i triumf. Nu venter vi bare på at Hollywood køber rettighederne til partiet. Hans dansede som en sommerfugl og stak som en bi og efter at have stukket en bonde i lommen dansede han lidt for meget baglæns men holdt netop balancen i ringhjørnet og lod modstanderen slå sig træt i paraderne. Et tårnoffer blev returneret i sidste omgang og den udmattede modstander tabte efter et teknisk simpelt slutspil med forbundne fribønder. Birger var rundens Trump. “I’m going to make ASK 2 great again” tænkte han og “Har I set min stilling?” var hvad han sagde ude ved kaffekanderne. Det betød selvfølgelig at hans modstander havde kvajet sig – endda gevaldigt. En dronning var vundet for en løber. Modstanderen må have tænkt “Yes, we can” for han spillede videre. I slutstillingen var han bagud med dronning, kvalitet og to bønder…

 
… and ASK 2 WERE GREAT AGAIN!

 


Rundens parti på 2. holdet – 6. runde

 


Rundens parti på 1. holdet – 6. runde