Vigtig info: Klubben lukket indtil slutningen af april

Den aktuelle situation med risiko for spredning af Corona (Covid-19)-virus har gjort det nødvendigt at forlænge lukningen af klubben indtil foreløbigt slutningen af april.

Klubben er helt lukket 12/3, 19/3, 26/3, 2/4, 9/4 og 16/4 – det vil sige, at ALLE aktiviteter de nævnte datoer er aflyst. Vi håber på medlemmernes forståelse for dette.

Juniortræning og skakcafé er ud over de nævnte datoer også aflyst den 23. april. Vi håber at genoptage disse aktiviteter den 30/4, mere info vil følge.

Desuden er vi med stor beklagelse nødt til at aflyse Møllegårdsturen, der var planlagt til weekenden 18.-19. april. Dette skyldes både risikoen for smitte og de rejseregler, som kan medføre hjemmekarantæne for deltagerne efterfølgende.

Alle, der har betalt indskud til Møllegården, får det tilbagebetalt snarest muligt. Vi forventer naturligvis at genoptage denne tradition til næste år.

Klubturneringen vil blive færdigspillet:
Den resterende del af sæsonen vil vi fokusere på at få afviklet klubturneringen, hvor der resterer tre runder og en del udsatte kampe. Foredragene med GM Sune Berg Hansen og GM Carsten Høi er udsat indtil næste sæson.

Den 23. april håber vi at genåbne klubben med en klubaften fra kl. 19.30, hvor der er mulighed for at spille udsatte kampe i klubturneringen (eller spille partier på forhånd). Også denne klubaften kan blive aflyst afhængig af situationen. Mere info vil følge.

Fællesafslutningen i A-rækken, der skulle være spillet i Allerød, er også aflyst – holdkampene i runde 7 skal i stedet spilles senere som enkeltkampe hos de respektive ”hjemmehold”. ASK 3 skal således en tur til Fredensborg, når en ny spilledato er fastlagt.

På klubbens hjemmeside vil vi løbende opdatere om situationen med nyhedsartikler og reviderede sæsonplaner.