Træningsdag indbydelse
Klubturnering indbydelse
Holdturnering tilmelding
Kære medlem af Allerød Skakklub,
Nu er det tid til at tilmelde sig klubturnering, holdskak og en af nyskabelserne i sæsonen: Træningsdagen med bl.a. GM Carsten Høi.
Hvis du allerede er tilmeldt, bedes du se bort fra denne henvendelse.
Lørdag den 1. oktober afholder ASK for første gang en træningsdag, hvor du har mulighed for både at blive bedre til skak og samtidig lære af andres måde at træne på. Der vil blandt andet være et oplæg fra klubbens førsteholdstræner GM Carsten Høi. Du kan læse mere i vedhæftede indbydelse – tilmelding sker via linket her. Tilmeldingsfristen er den 29/9.
Klubturneringen spilles i år over 7 runder. Du kan læse mere i den vedhæftede invitation – tilmelding sker via linket her. Tilmeldingsfristen er den 6/10.
I holdturneringen stiller klubben igen i år med fire hold, og vi har brug for både faste spillere og reserver. Vi har allerede fået mange tilmeldinger, men mangler at høre fra en del spillere. Udfyld venligst tilmeldingsblanketten (kun for A-medlemmer) og send den til formanden på jw@telegraph.dk og holdkoordinatoren på jesperfris@hotmail.com – eller aflever den nede i klubben. Bemærk, at tilmeldingsfristen til holdskak er nu på torsdag den 22. september!
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, at du har lyst til at deltage i klubbens mange spændende aktiviteter.
På bestyrelsens vegne, med venlig hilsen
Jakob Werner
Formand, Allerød Skakklub
Telefon 24 89 56 60
E-mail jw@telegraph.dk