En spændende klubaften med masser af aktivitet i går aftes – træning i det ene rum og samtidig en del udsatte kampe i klubturneringen.
Jan Kaya-Mortensen stod for en glimrende træningssession med temaet “dynamisk fordel vs. statisk fordel”. Ud fra temaet gennemgik Jan partier fra 2. holdets seneste holdkamp og supplerede derefter med partieksempler fra både egen og nogle af de store skakmestres praksis. Det hele var meget lærerigt, bl.a. fordi det kunne koges ned til nogle si…mple huskeregler.
I klubturneringen blev der spillet udsatte partier samtidig med, at en del kampe blev spillet på forhånd.
Vi kan derfor allerede nu sige stort tillykke til den første gruppevinder: Albert besejrede Lars Johansen og er med 6/6 sikker på at vinde Basis 2, uanset resultaterne i sidste runde.
I Basis 4 vandt Bjørn Mossige igen og har spillet færdig med den imponerende score 6½/7. Det giver naturligvis en førsteplads, men hvis Jan Engelund vinder sin sidste kamp kan han op på deling, idet de to herrer har spillet remis indbyrdes.
Der blev spillet i alle fem grupper, se alle resultater og stillinger via linket.